Familiebehandling med fokus på børnene.
Samspillet og ikke mindst kommunikationen mellem familiens medlemmer har stor betydning for familiens samlede trivsel, ligesom samspillet og kommunikationen har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, at samspil og kommunikation i en familie fungerer hensigsmæssigt.
Noget af det mest kendetegnende hos forældre er, at de ønsker det bedste for deres børn. Derfor vil forældre også altid gøre, hvad de selv anser for at være det bedste, de kan gøre for deres børn.
Desværre er nogle forældrenes viden om, hvad der udviklingsmæsigt er bedst for børn, ikke altid tilstrækkelig. Forældrene kan selv have haft barndoms oplevelser, der gør det vanskeligt for dem at være tilstrækkeligt gode forældre uanset deres gode hensigter.
Jeg har stor erfaring med at vurdere forældres styrker og vanskeligheder som forældre, og med at vurdere samspillet og kommunikationen i familier samt familiers ressourcer og vanskeligheder, ligesom jeg har stor erfaring med at udvikle forældreevnerne hos forældre, der som udgangspunkt ikke besidder utilstrækkelige evner til at være så gode forældre for deres børn, som de grundlæggende ønsker.
På baggrund heraf kan jeg hjælpe familier og ikke mindst børnene til at opnå en større trivsel og en bedre udvikling i hverdagen gennem et bedre samspil mellem familiens medlemmer ved enten at tilbyde familien at deltage i et familieterapeutisk forløb eller gennem familiebehandling i hjemmet med henblik på at hjælpe familien med at gennemføre de nødvendige ændringer.
FORSTÅELSE
TIL
FORANDRING
"Jeg vil absolut foretrække et velværssamfund frem for et velfærdssamfund, fordi velvære næsten altid vil opleves som velfærd, mens velfærd ikke altid opleves som velvære."
Henry Drøscher