Behandling af tilknytningsforstyrrelser.
Barnets tryghed og dets tilknytning til sine primære omsorgspersoner har meget stor betydning for dets udvikling. Selvom tilknytningen kun udgør et enkelt af alle de elementer, der har betydning for barnets samlede udvikling, vil det være optimalt for det enkelte barn at vokse op med en tryg tilknytning til andre mennesker.
Det er desværre bare altid ikke muligt. Børn vil næsten uundgåeligt blive udsat for traumatiske hændelser under en eller anden form i løbet af deres opvækst. Forældre bliver skilt, kæledyr dør og bamser bliver væk. Børn kan have voldsomme oplevelser i skolen eller med venner enten som små eller i puberteten.
Uanset hvilken karakter den traumatiske hændelse har, så vil den sætte barnets generelle tillid til voksne og ikke mindst barnets tilknytning til sine voksne omsorgspersoner på prøve. Alle undersøgelser viser, at kun lidt over halvdelen af alle børn formår at opretholde en tryg tilknytning til sin voksne omsorgpersoner gennem hele opvæksten. Det betyder at næsten halvdelen af alle børn i større eller mindre grad oplever, at deres tilknytning til andre mennesker bliver forstyrret.
Derved ender mellem en tredjedel og halvdelen af alle voksne i større eller mindre grad med at udvise et utrygt tilknytningsmønster i forhold til andre voksne. Selvom disse voksne kunne have det bedre, end de har det, så vil de færreste af dem selv opleve, at de har det dårligt eller, at de har et dårligt liv. De er nok vokset op med en forstyrret tilknytning, men de har ikke fået en egentlig tilknytningsforstyrrelse.
Hvis barnet på en eller anden måde oplever at være blevet svigtet af sine omsorgspersoner under sin opvækst, så det er blevet usikker på, hvorvidt det kan have tillid til voksne, så vil det være i risko for at udvikle et utrygt tilknytningsmønster.
Ses der tegn på en utryg udvikling hos et barn, så er det vigtigt, at der sættes ind med støtte og hjælp, så udviklingen vendes og skaden ikke forværres. Heldigvis kan skader, der konstateres hos et barn repareres uanset graden af den utrygge tilknytning, ligesom et utrygt tilknytningsmønstre også kan genoprettes hos voksne.
Jeg har stor erfaring med både vurdering af tilknytning og med behandling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre og tilknytningsforstyrrelser.
FORSTÅELSE
TIL
FORANDRING
"Der kommer mindst et tidspunkte i ethvert menneskes liv, hvor det vil ønske, at det er en tumbling. Det er fordi en tumbling altid rejser sig af sig selv og bagefter står helt upåvirket af situationen."
Henry Drøscher