Personlighed og identitet.
Personlighedsstrukturen udgør det samlede billede af de centrale og forholdsvis varige egenskaber hos et menneske, der karakteriserer dets individuelle væremåde og adskiller det fra andre. Således er nogle mennesker fortinsvis udadvendte, mens andre er mere reserverede. Nogle er umiddelbarer, mens andre er sky og generte. Nogle er omhyggelige og andre er sløsede. Personligheden kan også siges at adskille sig fra den enkeltes identitet på den måde, at identiteten så at sige er personens opfattelse, forståelse og beskrivelse af sig selv, mens personligheden mere er omverdenens opfattelse og beskrivelse af personen.
De unge opnår gennem puberteten i samspillet med deres jævnaldrende normalt den oplevelse af deres personlighed, der sammen med deres selvforståelse skal danne grundlag for, at de kan skabe deres individuelle identitet. For nogle unge sker denne proces ikke automatisk, eller også har den unge svært ved at få tilstrækkelig overensstemmelse mellem sin selvforståelse og det indtryk af sin personlighed, som samspillet med de jævnaldrende giver vedkommende.
Jeg kan hjælpe disse unge og voksne med identitetsvanskeligheder med at udviklinge både deres personlighed og identitet. Da både personligheden og identiteten er betydningsfulde elementer for individets selvforståelse, trivsel og velvære.
FORSTÅELSE
TIL
FORANDRING
"Når du jager lykken, må du aldrig løbe så hurtigt, at lykken ikke kan fange dig."
Henry Derøscher